Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Systeminformation

Hattricks helbred, som vi kender til det

Sund
Spilmotor
Sund

Sund
Transfermarkedet
Sund

Sund
Forum
Sund

Sund
Infrastruktur
Sund

Sund
CHPP
Sund

Sund
Mobil
Sund

...hvis du oplever noget andet, så meld det venligst.

Hvad sker der?

3-18-2024 Angående søndagens nedetid

Hattrick røg offline søndag eftermiddag ved 15.30-tiden og forblev offline hele aftenen. Årsagen var en fejl på en disk i vores databaseserver, hvilket ikke i sig selv var så alvorligt, men den påvirkede softwaren, og det betød, at operativsystemet genstartede automatisk. Da systemet kom online igen, måtte vi udføre diverse vedligehold og reparationer for at sikre, at alle data var intakte og sikre, inden siden kom online igen.

Da siden kom online, forlængede vi alle transferdeadlines, som lå i løbet af nedetiden og umiddelbart efter den, med 24 timer, og derefter genstartede vi kampmotoren. Det betød, at den kunne indhente det tabte i løbet af natten, således at de fleste kampe og planlagte opdateringer fra mandag morgen igen kunne finde sted til tiden.

Der gik ingen spildata eller anden vigtig data tabt. Der gik tid tabt, og mange brugere mistede muligheden for at afgive eller opdatere kampordrer i løbet af søndag eftermiddag og aften. Vi overvejede at vente med at genstarte spillet, så disse brugere fik endnu en mulighed for at afgive kampordrer, men som det ofte er tilfældet i situationer som denne, ville vi derved risikere nye problemer, så vi besluttede at det var mere sikkert ikke at gøre det.

Lad det her være en påmindelse om vigtigheden af at afgive kampordrer i god tid og at have en standardopstilling. Man kan altid justere en planlagt opstilling helt op til kort inden kampstart, men det er risikabelt slet ikke at have en opstilling klar.

Vi foretaget en mindre rettelse i dag, og det betyder, at brugere, der håber at nå målet om at se alle kampe live denne sæson, ikke bliver straffet. Kampene vil tælle, som havde man set dem live.

3-5-2024 Opdateringer 5. marts

• Vi har ændret startsiden, så hvis du besøger Hattrick for første gang eller med en ny enhed eller ny browser, vil du ikke længere kunne se loginboksen med det samme. I stedet vil kun tilmeldingsknappen være i fokus, og eksisterende brugere skal klikke på "Har du allerede en konto?" for at få mulighed for at logge ind.

Hvis du, som de fleste af vores besøgende gør, besøger Hattrick fra en kendt browser (med den rette cookie), vil alt se ud som før. Det er en lille ændring, som de fleste af jer ikke vil se, men den gør destinationssiden mere overskuelig og funktionel for nytilkomne.

• Vi har foretaget en ændring, så man nu kan se sin mulige næste modstander i pokalturneringen, kort efter den aktuelle runde er blevet færdigspillet.

• Vi har også tilføjet linket til tidligere sæsoner i ungdomsligaerne igen. Det var forsvundet..

3-3-2024 Problem med kontraangreb

Vi er klar over, at der er et problem med kampmotoren, som betyder, at der er blevet skabt et uventet højt antal kontraangreb i visse kampe. Vi er i gang med at undersøge det og skal nok melde ud, så snart der er nyt.

2-17-2024 Opdateringer d. 15. februar

Følgende rettelser og forbedringer er blevet implementeret:

• Den seneste sæson er blevet føjet til til ungdomsligaernes divisionshistorie i sæsonpausen
• Vi har rettet en visningsfejl i Firefox på kampordresiden og af ungdomsspilleres evner
• Vi har fjernet hændelser fra ungdomskampenes kamprapport, fordi de data, der blev vist, ikke var korrekte
• Vi har rettet et problem, som betød, at spillerens position ikke blev vist under seneste hændelser på ligasiden.

1-28-2024 Problemer med chatportalen

Der er problemer med chatportalen, der gør den meget langsommere. Vi beklager ulejligheden.

1-23-2024 Ligaudvidelser

Vi har i dag annonceret, at Guyana og Tahiti bliver nye Hattrick-nationer næste sæson.

Vi vil også gerne annoncere, at seks ligaer vil blive udvidet med en fjerde division: Kap Verde, Elfenbenskysten, Moçambique, Trinidad og Tobago, Nicaragua og Den Dominikanske Republik.

Det vil give plads til flere lokale brugere og nye ekstrahold, hvis man skulle have ventet på muligheden.

1-16-2024 Enkeltkampe er omdøbt til dueller

Du har måske bemærket, at vi er begyndt at erstatte udtrykket "Enkeltkampe" med "Dueller". På mange sprog kaldes enkeltkampe allerede sådan, og nu laver vi også ændringen på engelsk og nogle andre sprog. Denne ændring er forberedelse af en større fornyelse af alle kamptyper, der finder sted uden for kernespillet (turneringer, latters, divisionskrig osv.), som vil blive annonceret i næste uge.

Dueller vil fungere nøjagtigt på samme måde som enkeltkampe. Det er kun navnet, der ændres.

1-11-2024 Problemer med Facebook-login

Der er tilsyneladende problemer med at logge ind via Facebook. I samarbejde med Facebook arbejder vi hårdt på at løse problemet så hurtigt som muligt.

Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at vente på, at problemet bliver løst, kan du prøve at nulstille din adgangskode ved at klikke på "Har du glemt dit kodeord?" og indtaste enten dit loginnavn eller den e-mailadresse, der er knyttet til din konto. Så sender vi en e-mail til den e-mailadresse, og du får mulighed for at vælge et nyt kodeord.

Hvis det ikke virker, kan du kontakte "Databeskyttelse og GDPR", som kan prøve at hjælpe dig med at få adgang til din konto. Du finder et link til kontaktformularen nederst på vores hjemmeside.

1-10-2024 Problemet med kampe er blevet løst

Der var et problem, som betød, at nogle kampe var forsinkede. Problemet er nu blevet løst, og kampene bliver afviklet.

12-19-2023 Problemet med Butikken er blevet løst

I morges løste vi problemet fra i går, som betød, at man ikke kunne købe Sølv-, Guld- eller Diamant-Supporter på tilbud. Hvis du blev påvirket af det, kan du nu hoppe ind i butikken og benytte dig at tilbuddet.

Vi har også løst det problem, der påvirkede bestillingen af Guld eller Diamant i 12 + 3 måneder, mellem kl. 10.10 og 12.03. De bestillinger, der blev ramt af fejlen, bliver ekspederet i løbet af de næste timer, så du kan forvente at se de ekstra 3 måneder (plus gaven til en anden bruger) på din konto inden længe. Der er ingen grund til at kontakte Butikken.

12-18-2023 Problem med kampagnen

Vi er klar over, at der er problemer med at foretage betaling, når man har valgt sin betalingsmetode. Hvis det påvirker dig, så bare rolig: Vi forsøger at løse problemet hurtigst muligt.

Der er ingen grund til at sende os en besked, hvis du er ramt af problemet. Vi udsender en ny besked, når fejlen er blevet rettet. Du kan roligt gå i seng, for tilbuddet vil stadig være der i morgen.

Vi beklager ulejligheden, hvis du er blevet påvirket af dette tekniske problem.

12-7-2023 Problemer med chatnotifikationer

Vi oplever nogle problemer, der kan medføre, at du modtager en chatbesked om Hattrick Masters-finalen. Vi arbejder på det.

11-21-2023 Opdateringsnoter 21. november

Følgende rettelser og forbedringer er blevet implementeret:

• Fra nu af vil du modtage en besked fra din sekretær, når en planlagt transfer nærmer sig (24 timer før), og igen når spilleren bliver sat til salg.
• Markøren, der viser, når du kan ringe til dine talentspejdere, vil blive skjult, så snart du besøger den side, og vises ikke igen før efter næste økonomiske opdatering.

Som altid implementerer vi også andre mindre rettelser og forbedringer for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside.

11-10-2023 Akademiopdateringer

Vi åbner mulighed for, at du i en kort periode kan lade dit ungdomshold skifte til en ny række, uanset hvilken liga du i skrivende stund deltager i, og hvor langt denne liga er henne. Muligheden for at skifte række lukker den 17. november 2023 kl. 2359.

Reglen om, at der skal gå syv dage fra din seneste kamp, vil stadig gælde, når du indtræder i en ny række.

Desuden har vi tilføjet muligheden for at bruge dine hall of fame-spillere som spejdere i dit spejdernetværk. Vi håber, du vil synes om disse opdateringer.

11-7-2023 Boksen Managernyheder er blevet bedre

Vi har opdateret Mit kontor og gjort boksen Managernyheder (øverst til højre på siden Mit kontor) bedre. Beskeder vil ikke længere forsvinde med et enkelt klik, og dermed har du nu mere kontrol over din indbakke. Ulæste beskeder vil nu være fremhævet med fed skrift, så du ikke går glip af vigtige nyheder. Desuden har vi samlet beskeder om bud for at undgå, at de kommer til at fylde det hele, når du ligger i budkrig. Du kan også hurtigt se, hvem en besked er relevant for, da holdnavnet nu er mere fremtrædende. God fornøjelse med den forbedrede indbakke i Mit kontor.

10-16-2023 Et par påmindelser i forbindelse med den nye sæson

Velkommen til den nye Hattricksæson! Mens I er ved at gøre jer klar til første runde i ligaen, vil vi minde om, at der er trådt to ændringer i kraft.

For det første har målmænds specialitet nu virkning i kampene. Ændringen blev annonceret i en leder sidste år. Den finder du her: (/MyHattrick/News/Archive.aspx?messageId=73684&isEditorial=0&onlyEditorials=0).

Det er også i denne sæson, at nye trænere vil få almindelig medarbejderløn. Eksisterende trænere påvirkes ikke af dette og af aflønnes som hidtil. Læs mere i vores annoncering af dette i juni: (/MyHattrick/News/Archive.aspx?messageId=75759&isEditorial=0&onlyEditorials=0).

Vi ønsker alle en god start på sæsonen.

HT-teamet

9-11-2023 Opdatering til kampordre-fejl

Vi vil gerne informere jer om, at den seneste fejl, der påvirkede kampopstillingerne i visse ligaer, er blevet løst. Vores udviklingsteam har re-simuleret de berørte kampe ved hjælp af de originale data, og alle opdateringer er blevet implementeret. Alle spiller- og holdstatusser er igen, som de skal være.

Tak for jeres tålmodighed og støtte i denne proces, og vi undskylder oprigtigt for evt. gener, problemet måtte have forårsaget.

OPDATERING: De sidste detaljer med serietabeller, topscorer, økonomi og præstationer er også løst nu.

9-9-2023 Problemer med holdopstillinger i nogle ligaer

På grund af et problem i kampmotoren tidligere på lørdagen var opstillinger og ratings for hjemmeholdene i ligakampene forkerte. De berørte ligaer er:

Chinese Taipei
Kina
Mongol Uls
Vietnam
Kampuchea
Hong Kong
Indonesien
Rumænien

Det er kompliceret for os at forsøge at genskabe disse kampe i weekenden, mens der spilles kampe i alle de øvrige ligaer. Derfor har vi midlertidigt stoppet opdateringerne for disse ligaer og vil gøre vores bedste for at rulle kampene og relaterede opdateringer tilbage og "genspille" dem på mandag.

Kampdataene er blevet gemt, så selv hvis genberegningen finder sted på mandag, vil det være med spillernes status og alle værdier fra i dag.

8-31-2023 Tekniske udfordringer med push-notifikationer på Android-enheder

Opdatering: Vi har fikset problemerne med push-notifikationer på Android-enheder. For fortsat at få disse skal du opdatere til den seneste version af appen, når den bliver tilgængelig på Google Play Store. Det skulle gerne ske inden for få timer efter udgivelse.

Vi oplevede tidligere på dagen udfordringer med at modtage push-notifikationer på Android-enheder i Hattrick-appen.

7-13-2023 Nyheder d. 13. juli

Vi har implementeret følgende forbedringer:

• Man kan nu sende sin nuværende spillende træner i Hall of Fame. Det gør man på spillerens side, ligesom når man fyrer en spiller eller rykker en spiller op, dog med den forskel, at han i dette tilfælde fortsætter som træner. Det fremgår også af den besked, man får, inden man bekræfter sit valg.

Som altid har vi også foretaget mindre rettelser og forbedringer for at forbedre brugeroplevelsen.


Vis mere

 
Server 070