Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Ordensregler

Forumregler og moderatorer

Vi er meget stolte af vores community og særligt ånden og aktiviteten på foraene. På Hattricks fora er der en række udvalgte moderatorer (eller MODs) som er der for at hjælpe brugere, der har brug for hjælp, men også for at sikre, at det er en god oplevelse at besøge vores fora. Når du bevæger dig på foraene, gælder de generelle regler for god opførsel som altid, men der findes også særlige forumregler for at bevare den gode stemning på foraene. Nogle fora har tilføjet særlige regler, og disse kan findes som en fast tråd i det relevante forum. Moderatorerne har myndighed til at uddele advarsler og forumudelukkelser, hvis reglerne brydes.

Spillederne har også modereringsrettigheder og kan tage sig af alvorlige overtrædelser (som kan medføre at man bliver smidt ud af spillet). Husk venligst, at selvom du har Supporter, er du ikke beskyttet mod karantæne fra foraene, og Supporter vil ikke blive refunderet i det tilfælde.

Moderators afgørelse kan appelleres til Senior-Moderators, hvis afgørelse ikke kan ankes. Læg mærke til, at straffen der appelleres både kan øges som mindskes, når en endelig afgørelse foreligger.

I forumområderne af Hattrick skal du følge vores regler for god opførsel. Derudover er det ikke tilladt at:



- Spam, f.eks. flere indlæg med det samme indhold.
- Bumpe tråde (lave indlæg udelukkende for at få opmærksomhed til dig selv eller en given tråd).
- Provokere eller trolle.
- I overdreven grad at bande eller komme med stødende udtalelser.
- Skrive indlæg med racistiske, sexistiske eller personlige angreb; angreb på en specifik nation eller religion.
- Diskutere politik og religion.
- Beskylde andre for snyd (brug Anmeld snyd).
- Anmode om hjælp til eller reklamere for ulovlig softwaredownloads eller software-CD-keys eller at spørge om torrents og/eller streams for (sports)begivenheder.
- Udgive sig uretmæssigt for at være HT-funktionær.
- Diskutere funktionærbeslutninger vedrørende specifikke brugere eller sager eller at offentliggøre korrespondance med HT-funktionærer uden tilladelse.
- Bruge (isolerede) offentlige fora som du ville bruge et forbundsforum. Respekter venligst at liga- og ungdomsliga-fora er tiltænkt relevant kommunikation mellem disse ligaers medlemmer, og selvom besøgende er velkommen, er det ikke tilladt for gæster at bruge disse fora til irrelevante diskussioner.

Forbundsfora
Forbundsfora (for Supportere) er ment som en mere privat del af Hattrick, hvor forbundsmedlemmerne selv kan sætte deres egen dagsorden og deres egne regler til en vis grad. I forbund er det imidlertid ikke tilladt at:
- lave indlæg om noget ulovligt ifølge gældende regler (inkl. links til ulovligt materiale eller trusler)
- bruge forbundet til at promovere had
- organisere eller planlægge aktiviteter, der har som formål at angribe eller provokere andre brugere - inkl. Hattrick Officials
- offentliggøre nogen form for korrespondance med Hattrick Officials - med mindre disse har givet tilladelse dertil.

I tilfælde af øvrig dårlig opførsel, er forbundspræsidenten ansvarlig, og de har mulighed for at håndtere det som de ønsker. De har mulighed for at slette usmarte beskeder og kan slette medlemmer fra forbundet. De kan også udnævne forbundsmoderatorer til at hjælpe dem med at opretholde orden på forbundsforum. Du kan også vælge selv at forlade forbundet for at undgå fortsatte konflikter.
 
Server 071