Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Hjælp »   Manual »   Pokalsystemet 

Pokalsystemet

At deltage i en af Hattricks pokalturneringer er en spændende udfordring for enhver manager. Derudover er det en god mulighed for at give dine spillere noget erfaring, samt tjene lidt ekstra penge til klubben. Hattricks pokalturneringssystem er konstrueret således, at det giver hold på alle niveauer en meningsfuld oplevelse. Derudover er alle hold sikret mindst 3 pokalkampe hver sæson.

Alle hold i 6. division og op deltager i landspokalturneringen. Hvis man bliver slået tidligt ud af landspokalturneringen, deltager man i stedet i en lavere rangeret pokalturnering. Hvis der er mere en 6 niveauer i dit ligasystem, vil der også være en divisionspokalturnering for hver division under 6. division. Hold i disse divisioner (7. division og ned) deltager i deres respektive divisionspokalturnering i stedet for landspokalturneringen.

Hvis dit hold bliver slået tidligt ud af divisionspokalturneringen, får du i stedet chancen i en lavere rangeret pokalturnering, akkurat som det er tilfældet i landspokalturneringen.

Pokalprogram

Pokalkampene bliver altid spillet midt i ugen. Den første runde af landspokalturneringen og divisionspokalturneringen er altid i ugen før den første ligakamp i sæsonen. Challenger-pokalturneringerne består af hold, som bliver slået ud af enten landspokalturneringen eller divisionspokalturneringen, og derfor spilles den første runde af Challenger-pokalturneringen en uge efter at landspokalturneringen og divisionspokalturneringen starter. Den nationale pokalturnering og hver divisionspokalturnering har alle separate Challenger-pokalturneringer tilknyttet. Din første pokalmodstander og den pokalturnering, du skal deltage i, bliver offentliggjort en uge i forvejen. I de kommende runder bliver din næste modstander og nuværende pokalturnering offentliggjort, når alle kampene i runden er færdige.

Stadioner

Hovedreglen er, at det stærkest tilbageværende hold i pokalturneringen vil møde det svagest tilbageværende hold på sidstnævntes stadion. For at afgøre styrkeforholdet vil vi bruge cup rangeringen, som er forklaret længere nede i afsnittet.

I pokalturneringens sidste seks runder påvirker rangering ikke længere, hvem der skal spille hjemme eller ude, da alle disse kampe spilles på neutral bane.

Lodtrækning til pokalturneringen

Hvordan bliver din modstander i cuppen udfundet?

I den første runde af cuppen vil det højest rangerede hold altid spille på udebane mod det lavestrangerede hold i cuppen.

Før den første runde bliver sparket i gang vil lodtrækningen til anden runde være foretaget. Denne lodtrækning vil antage, at alle de højestrangerende hold fra kampene i første runde vil have vundet deres kampe.

Hvis et lavererangerende hold vinder i første runde vil det overtage modstanderens seedning i anden runde. Det kan give en lettere modsander end det normalvis ville.
Dog vil denne fordel ikke vare ved. Lodtrækningen til tredje runde vil blive foretaget før anden runde starter. Og her vil alle tilbageværende topseedede hold igen blive matchet mod de tilbageværende lavererangerende hold.

Fordelen ved dette system er, at uanset hvilken runde i cuppen det handler om, så vil alle tilbageværende hold vide, hvad der vil ske, hvis de går videre til næste runde. Der vil hele tiden være en anden kamp, hvor vinderen af den vil spille mod vinderen af din egen kamp.

Her er et eksempel på, hvordan Hattrick Cup-trækningen fungerer:

1. I første runde har vi følgende 16 klubber, der skal spille mod hinanden som følger:

Første runde

TeamRank16-TeamRank1
TeamRank15-TeamRank2
TeamRank14-TeamRank3
TeamRank13-TeamRank4
TeamRank12-TeamRank5
TeamRank11-TeamRank6
TeamRank10-TeamRank7
TeamRank9-TeamRank8

De forventede kampe i 2. runde, som det ser ud inden 1. runde, er:

Hold 8-Hold 1
Hold 7-Hold 2
Hold 6-Hold 3
Hold 5-Hold 4

Men to af kampene endte med overraskende sejre til de undertippede hold. Hold 16 og Hold 14 klarede sig bedre end ventet. Derfor vil kampene i 2. runde blive:

TeamRank8-TeamRank16
TeamRank7-TeamRank2
TeamRank6-TeamRank14
TeamRank5-TeamRank4.

Når runden til 3. runde foreligger, har systemet igen antaget, at de bedst rangerede hold vil vinde, og derfor vil lodtrækningen se således ud:

TeamRank8-TeamRank2
TeamRank6-TeamRank4

Hvis Hold 16 vinder igen, vil det overtage Hold 8's plads.
Hvis Hold 14 vinder igen, vil det overtage Hold 6's plads.

Pokalrangering

Cuprangeringen bliver brugt, når der trækkes lod til turneringen. Det er en statisk rangering, som ikke ændres, når først turneringen er startet. Den første faktor for rangeringen er hvilken division et hold spiller i den nuværende sæson. Holdene bliver rangeret i divisionerne som følger:

1. Aktive nedrykkede hold
2. Aktive hold der hverken er rykket op eller ned
3. Hold der er rykket op af egen styrke
4. Hold der er rykket "gratis" op (ved at erstatte et nedrykket bothold)
5. Bothold, hvis der er ledige pladser

Hold inden for hver af ovenstående grupper bliver sorteret afhængigt af deres rangering ved slutningen af den sidste sæson. Rangeringen forbliver den samme i hele pokalforløbet.

Indtræder i en sekundær pokalturnering senere

For de sekundære pokalturneringer tages indmeldelsestidspunktet også i betragtning ved seedningen. Hold, der meldte sig tidligt, er garanteret at blive seedet højere end dem, der sluttede sig senere. Cup-rangeringen for hvert hold betyder stadig noget, men kun for at afgøre i hvilken rækkefølge hold, der tilmeldte sig på samme dato, bliver seedet.

Et eksempel kunne være, at dit hold formår at forblive i den nationale Pokalturnering indtil runde 5 eller 6, før det bliver elimineret. Da din Cup-rejse fortsætter i en lavere række Rubinturneringen, vil dit hold altid være seedet lavere end hold, der sluttede sig til før dig. Holdet med den højeste rangering blandt dem, der deltog i første runde, vil spille mod det hold med den laveste rangering blandt dem, der deltog mest nyligt.

De forskellige pokalturneringer og deres formater

Den vigtigste pokalturnering er den nationale pokalturnering. Denne turnering er åben for alle hold, som ikke er bot-hold, fra 6. Division og op. Kun de allerbedste hold har muligheden for at vinde den nationale pokalturnering, men ethvert hold, som når langt i turneringen, bliver belønnet.

Hvis du alligevel bliver slået tidligt ud af den nationale pokalturnering, får du en chance mere. Hvis du bliver slået ud i løbet af de seks første runder af den nationale pokalturnering, får du i stedet en plads i en af de tre Challenger-pokalturneringer. Deltagelse i Challenger-pokalturneringerne er stadig attraktivt for din klub, men belønningerne vil dog være en del mindre end i den nationale pokalturnering. Hvis det er muligt, skal det altid kunne betale sig at kæmpe videre i den nationale pokalturnering.

De tre Challenger-pokalturneringer hedder Smaragd-, Rubin- og Safir-turneringen. Smaragdturneringen består af hold, som bliver slået ud af landspokalturneringen i runde 1 og 6. Hold som bliver slået ud i runde 2 og 5 ryger over i Rubinturneringen. De hold, som bliver slået ud i runde 3 og 4, ryger over i Safirturneringen. De 3 pokalturneringer løber parallelt med hinanden og med Landspokalturneringen, og én vinder bliver kronet i hver turnering. Vær opmærksom på, at Challenger-pokalturneringerne kan have andre navne end de oprindelige i andre lande.

Hold, som bliver slået ud af Smaragd- og Rubin-turneringen i runde 1, får en plads i Undercuppen. I denne pokalturnering er der ingen præmiepenge eller andre goder, men vinderen får stadig et trofæ.

I ligasystemer med mere end seks divisionsniveauer oprettes der en divisionspokalturnering for 7. division og ned. Divisionspokalturneringerne har også én hovedturnering, tre Challenger-pokalturneringer (Smaragd, Rubin og Safir) og Undercuppen. Den eneste forskel er, at de samlede præmiepenge er lavere.

Pokalturneringernes størrelse bestemmes ud fra antallet af hold, som er kvalificeret, og som har en levende manager. Turneringsstørrelsen vil altid være den mindst mulige, hvor der samtidig er plads til alle aktive hold. Når alle hold med aktive managers har fået en plads i turneringen, fyldes resten af turneringen op med bothold.

1. Antallet af kvalificerede hold, styret af aktive managers, tælles.
2. Den mindst mulige turneringsstørrelse, med plads til alle hold med aktive managers, vælges.
3. Denne turnering fyldes derefter først med aktive hold.
4. Dernæst bruges 'regulære' bothold fra divisionssystemet
5. Hvis dette ikke er nok, skabes nye bothold, som udelukkende er til for at fylde turneringen op


Uge Landspokalturneringen Challenger-turnering
(Smaragd)
Challenger-turnering
(Rubin)
Challenger-turnering
(Safir)
Undercuppen
Hold Hold Hold Hold Hold
1 16384
2 8192 8192
3 4096 4096 4096 4096
4 2048 2048 2048 2048 4096
5 1024 1024 1024 2048 2048
6 512 512 1024 1024 1024
7 256 512 512 512 512
8 128 256 256 256 256
9 64 128 128 128 128
10 32 64 64 64 64
11 16 32 32 32 32
12 8 16 16 16 16
13 4 8 8 8 8
14 2 4 4 4 4
15 - 2 2 2 2
16 - - - - -
  • Hold, som taber i første og sjette runde af Landspokalturneringen, ryger over i Smaragdturneringen.
  • Hold, som taber i anden og femte runde af Landspokalturneringen, ryger over i Rubinpokalturneringen.
  • Hold, som taber i tredje og fjerde runde af Landspokalturneringen, ryger over i Safirpokalturneringen.
  • Hold, som taber i første runde af Smaragd- og Rubin-turneringen, ryger over i Undercuppen.

Effekter på holdet

Et vigtigt aspekt af pokalturneringerne er den taktiske mulighed de giver. Hvis du bliver i pokalturneringen længe, får du flere betydende kampe, hvilket også betyder flere muligheder for at øge selvtilliden og holdånden til ligakampene. Pokalkampe giver også dine spillere mere rutine, som, sammen med højere billetindtægter, gør et langt pokaleventyr endnu mere værdifuldt. Dog er det ikke alle pokalturneringer, som påvirker dit hold på samme måde.

Kort og skader er gældende i alle pokalturneringer. Hvis en spiller får et kort i en pokalkamp, kan han risikere at være i karantæne i den følgende ligakamp.

Holdånd, selvtillid og fanhumør: Det er kun kampe i landspokalturneringen og divisionspokalturneringen, som har en effekt på disse ting. Kampe, som spilles i enhver anden pokalturnering, opfører sig som en venskabskamp med hensyn til holdånd, selvtillid og fanhumør.

Rutine: Landspokalturneringen og divisionspokalturneringen giver en spiller på banen dobbelt så meget rutine som en ligakamp. Kampe i Challengerpokalturneringerne og Undercuppen giver dine spillere halvt så meget rutine som en ligakamp.

Pokalindtægter

Billetsalg er et vigtigt udbytte af et succesfuldt pokaleventyr. Jo længere du kommer i hvilken som helst pokalturnering, jo flere tilskuere dukker op, hvilket betyder højere billetindtægter. Din fans anser landspokalturneringen for mere attraktiv end Challenger-pokalturneringerne og Undercuppen. Når man når et stykke ind i landspokalturneringen, kan kampene tiltrække samme antal tilskuere som til en ligakamp. Tilskuertallet i de andre pokalturneringer minder mere om tilskuertallet i venskabskampe. Kampe i Landspokalturneringen tiltrækker tre gange så mange tilskuere som en international venskabskamp. Kampe i Undercuppen tilhørende Landspokalturneringen tiltrækker to gange så mange tilskuere som en international venskabskamp. Kampe i Challenger-pokalturneringen tilhørende divisionspokalturneringen tiltrækker dobbelt så mange tilskuere som en international venskabskamp. Undercuppen tilhørende divisionspokalturneringen tiltrækker 50% flere tilskuere end en international venskabskamp.

Hjemmeholdet modtager 67 % af billetindtægterne, og udeholdet modtager de resterende 33 %. I de sidste 6 runder deler holdene billetindtægterne 50-50. Overordnet set er dine fans ikke så interesserede i de første runder af turneringen, men de bliver mere og mere interesserede, som turneringen skrider frem. Fans af et hold fra en lavere division vil gerne se kampe, hvor man spiller imod hold fra højere divisioner. Dette gælder naturligt nok ikke i den omvendte situation. De bedste hold i pokalturneringen modtager også præmiepenge som vist i tabellen nedenfor. Der er ingen topscorerpræmie i pokalturneringen.

Landspokalturneringen

Placering Landspokalturneringen Challenger-turnering Undercuppen
Vinder 1 500 000 US$ 300 000 US$ -
Finalist 1 000 000 US$ 150 000 US$ -
Semifinalist 750 000 US$ 100 000 US$ -
Kvartfinalist 500 000 US$ 50 000 US$ -
Slået ud i ottendedelsfinalen 250 000 US$ 25 000 US$ -
Blandt de sidste 32 200 000 US$ - -
Blandt de sidste 64 180 000 US$ - -
Blandt de sidste 128 160 000 US$ - -
Blandt de sidste 256 140 000 US$ - -
Blandt de sidste 512 120 000 US$ - -
Placering Divisionspokalturnering Challenger-turnering Undercuppen
Vinder 300 000 US$ 150 000 US$ -
Finalist 150 000 US$ 100 000 US$ -
Semifinalist 100 000 US$ 50 000 US$ -
Kvartfinalist 50 000 US$ 25 000 US$ -
Slået ud i ottendedelsfinalen 25 000 US$ - -
 
Server 071